No 10 – man kunne ønske sig mere og andet af medierne

 

 

Disclamere er populære på det finansielle felt, så lad mig starte der. Jeg har ingen “feministisk agenda” med nærværende indlæg, er blot en ellers glad type, der bliver lidt træt af:

 

Mediernes to vinkler

For tilsyneladende er det alt hvad det som udgangspunkt kan blive til. To, blot to, vinkler på kvinder og deres manglende aktivitet på de finansielle markeder.

Den ene er, at “kvinder er bedre end mænd, når de først kommer i gang”. Den anden er, “kvinder investerer ikke, selvom det er rigtig vigtigt for dem (og os andre) at de gør”.
Hvis vi kigger på det sprogbrug, medierne har gang i på dette felt, tænker jeg  ikke nødvendigvis “økonomisk empowerment”.

Og jeg bliver ærlig talt lidt træt af, at høre på den samme sang igen og igen.
For nej, vi har faktisk historisk set ikke haft samme betingelser for at investere og interessere os for økonomi, og jo, vi kan sagtens finde ud af det.

 

HeMan vs WoMan

Der er dog nogle helt naturlige forskelle mellem kønnene, og pt er det bare sådan at aktiemarkedet har et ret maskulint udtryk. Det emmer af fart, konkurrence og deslige.
Når der skrives om, at kvinder er bedre end mænd, grundet deres “forsigtige” tilgang, føder der dels ind i konkurrencetankegangen, dels skaber det potentielt unødig splid mellem kønnene. Og hvorfor overhovedet tale den vinkel. Det handler vel om, at vi alle investerer. Lang som kort, høj som lav, mand som kvinde.

Jeg tænker, at kvinder potentielt har brug for noget andet end mænd for at blive motiverede.

Men først, det jeg tænker, at vi IKKE har behov for, er, at blive banket oven i hovedet af den ene artikel efter den anden, der beskriver præcis hvor meget “bagefter” vi er, samt på mest negative vis kønssteroetypificerer os. Det opleves hverken opmuntrende ej heller motiverende.

 

Sådan helt jordnært

Og nu kan det godt være at jeg bare er en helt umulig løsningsorienteret, utålmodig og lavpraktisk type, men hvad med, om vi i stedet bare fortæller alle de dejlige danske damer, at det er helt naturligt for kvinder at investere.

– At der er en helt simpel opskrift for det:

Vælg investeringsbank, åben et depot, overfør nogle penge (du kan undvære i en periode), køb en aktie. Så er du i gang. Også med at blive klogere.

– At vi er en masse der allerede er i gang, og

– at der findes “rum” hvor vi støtter hinanden i at komme i gang.

Gratis. Uden at du skal købe en bog, melde dig til et dyrt kursus eller behøver lade dig slå ud af de økonomiuddannede og -profilerede typer der nævnes i artiklerne (der qua uddannelse og arbejde måske netop færdes i miljøer hvor det at investere kan forekomme mere naturligt).

 

Fra meta til mig

Det er dejligt, at der er fokus på feltet. Det er også dejligt at der arrangeres rigtig mange events for kvinder. Disse events/kampagner foregår dog ofte på er meta niveau, dvs at de kredser om motivationen til at investere samt vigtigheden heraf. Hvilket er fint.

For mig er det dog lidt som at kigge på et billede af en strand, hvilket, ja, giver mig lyst til at rejse. Men fra tanke til strand er der pænt langt. For nogle længere end andre, og for mange af os, fx mig, kommer vi slet ikke afsted. Af forskellige grunde.

Hvis vi fortsætter i det billede, kunne man ønske sig et større fokus på rejsebureauet. Og tourguiden. De ting der helt lavpraktisk får en afsted og ud at opleve verden. Og helst gratis. Og let tilgængeligt.

Jeg kan godt afsløre, at hvis det både var gratis, let tilgængeligt og der var ligesindede at snakke med på vejen, så var jeg fløjet ud i verden for længst.

 

For the ‘everywoman’

Nu er jeg jo ingenlunde objektiv. For jeg har en erfaring. Jeg gik med et ønske om at begynde at investere i op mod ti år, før end jeg kom i gang. Og for mig udgjorde community-delen en vigtig faktor.

‘Monepenny- Kvinder som investerer’, er det største og mest aktive community inden for kvinder og investering i Danmark. Her er en masse ganske almindelige kvinder hver dag klar med svar på alle de spørgsmål man som kommende-, ny- eller mere erfaren investor måtte have. Kvit og frit. Og uden udløbsdato.
Og os to kvinder der står bag arrangerer desuden gratis og uforpligtende samlinger månedligt samt andre praktiske events i både Kbh og Aarhus.

 

 

Og vi glæder os mega meget til at møde dig, online såvel som ude i verden.

Alle kvinder er VELKOMNE.

(Det er mænd til gengæld ikke. Og inden ligestillingspolitiet trækker revolveren: nogle gange er man nødt til at gøre forskel for at gøre lige. Punktum. Af gode aktie fora åbne for begge køn kan eksempelvis nævnes ‘Proinvestors Aktiesnak’ der administreres på fineste vis af investor og virksomhedsejer Helge Larsen).

 

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

 

No 9 – min aktive fond gør mig glad

 

For år tilbage havde jeg en kæreste. Vi kørte ofte fra Sjælland til Aarhus for at besøge hans familie (og min yndlingsby). Jeg havde endnu ikke kørekort, og blandede mig, som jeg husker det, generelt ikke meget i hans “bilting”.
Når vi kørte langt, var det gerne med 90 km/t, hvilket var fordelagtigt i forhold til benzinøkonomien.

Efter vi gik fra hinanden tog jeg kørekort og jeg kører det man må. Udnytter hele det lovlige spekter. Og jeg elsker det. Og når jeg en gang imellem kører på de tyske motorveje uden begrænsninger kører jeg 175 km/t. Hvis jeg tænkte min bil kunne klare at køre hurtigere, ville jeg køre hurtigere.

Alt dette for at rette opmærksomheden hen mod, at vi mennesker er forskellige. Motiveres af forskellige ting. For min ekskæreste var det et flot benzinregnskab, for mig er det fart og spænding. Man kan forestille sig, at vi også når det kommer til at investere, ville opføre os forskelligt.

 

 

Her til eftermiddag og aften var jeg til investeringsforeningen C WorldWides årlige investor konference, Aarhus udgaven. Jeg har ikke været med før og havde inviteret en investerings-veninde med, som er lidt samme type som mig. Vi har begge en vis mængde frie midler og handler helst dagligt. Fordi vi synes, at det er fedt.

Det var et informativt og flot arrangement. Pæne lokaler, lækker mad og fin service. Interessante oplæg og også interessante observationer at gøre sig mellem oplæggene. Som fx hvor få kvinder der var til oplæggene om eftermiddagen versus hvor mange der stødte til om aftenen til middag og underholdning. Hvor helt utrolig mange far/søn par der gik rundt versus den tilsyneladende komplette mangel på mor/datter par. Hvor mange ældre herrer i flok der var versus det kvindelige modstykke.

Men det var også en fin lejlighed til, at få hilst på nogle mennesker, jeg gerne ville hilse på.

Som fx Bodil Gantzler.

 

 

Ja, et flot event. Faktisk udelukkende en positiv oplevelse.

For jeg kan godt lide denne del af at være investor. Jeg synes det er hyggeligt, at blive inviteret med til investorkonference i kongrescentret med formøder ved de forskellige afdelinger, oplæg fra de styrende kræfter i foreningen samt middag og musik. Jeg ved godt, at det er mig der betaler for det. Og det har jeg det fint med.

I gennemsigtighedens gode navn, kan jeg berette, at jeg har ca syv procent af min samlede investeringspulje fordelt i to af CWWs aktivt forvaltede fonde. Der er en oversigt over alle mine fonde i et af mine andre indlæg.

 

Det at investere er for mig mere en livsstil end blot en akkumulering af penge. Det sociale aspekt, den nye viden, spændingen, den stille boblende glæde ved opturene og det lidt tunge humør ved nedturene. Det skaber alt sammen værdi og indhold i mit liv og i min hverdag.

 

 

But that’s me. Det behøver ikke at være dig:)
For mig er der ikke noget rigtigt og forkert. Ikke noget der er bedre end andet.
Blot en hel masse herligt forskellige måder at gøre tingene på. Forskellige præferencer. Forskellige udgangspunkter og forskellige mål.

Mit ene mål med at investere er at skabe et merafkast af mine penge i forhold til hvad banken tilbyder som rente. Og helst også i forhold til, hvad banken kan skaffe mig i afkast, hvis de forvaltede mine penge for mig. Jeg har ingen planer om at pensionere mig. Nogensinde. Jeg har egentlig altid følt mig fri i min økonomi. Også alle de mange år, hvor mit nul var minus titusinde. Jeg har altid været glad for, og god til, at arbejde. Og gør det gerne. Ikke otte til fire men fuldt og helt og dedikeret i perioder. Mit arbejdsliv har været alt andet end standard.

Mit andet mål er at udvide min horisont. Fagligt, dvs lære nyt om alt investeringsrelateret. Og socialt, dvs at sparre og mødes med ligesindede.

More money, more people. More joy. På min måde.

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 8 – woman, diversify yourself

Det er ikke nogen hemmelighed. Diversificering er vigtigt. Meget vigtigt.

Og af en eller anden årsag, går jeg mere op i dette, end så meget andet, som man kunne mene var mindst lige så vigtigt. Som fx ÅOP.

ÅOP kan bare slet ikke få mine kinder til at stråle på samme måde som ‘diversificering’!

 

Men hvad betyder det egentlig i praksis. Hvornår er man spredt nok og er det bedst at komme let og elegant omkring det eller at være lidt mere “elefant” i sin tilgang.  Er det bedst at stå for det hele selv eller bedre at lade andre løfte opgaven. Som med alt andet inden for dette felt, er der et hav af tilgange. Således noget for enhver.

Her primært et forsøg på at brede landskabet ud.

  • For det første handler det om at være spredt i de forskellige sektorer. Det er lidt forskelligt hvor mange man her taler om. Jeg har medtaget ni.
  • Dernæst handler det om geografisk spredning. Det giver lidt sig selv.
  • Og slutteligt om at have øje for de forskellige Cap(ital) størrelser en virksomhed kan have.

Alle både tilvalg og fravalg indebærer muligheder og risici.

Og nu vi er ved risici. De mest stabile værdier er (stats og realkredit)obligationer, fast ejendom og kontanter. For mig udgør det kernen/fundamentet i min portefølje. Jeg har ingen obligationer pt grundet det lidet attraktive afkast, men har ejendom, bil og kontanter. Så skulle de finansielle markeder slå revner kan jeg sove trygt som bjørnen i sin lune bolig.

 

Tilbage til de tre punkter.

Sektorer:

Nogle sektorer er mere stabile end andre. Det er de defensive. I de sektorer finder vi de ting som vi altid har brug for. Uanfægtet den verdensøkonomiske situation vil vi gerne både spise, drikke og have el, gas og vand til projekt “mad”. Vi vil også gerne forsikre vores hus, og have lys i det så vi kan se hinanden og vores ting når det er mørkt udenfor. Og så vil vi gerne have lys på gader og stræder.

De ting vi kan undvære, når det går mindre godt med økonomien, er det nye køkken, den nye bil, det nye hus osv. Så byggeriet, bankerne og industrien er mindre stabile sektorer. De kaldes de cykliske sektorer.

Det er godt at have lidt af hvert. I min kommende perfekte portefølje er huset (på mit kontante/ejendomsfundament) bygget af defensive aktier, og taget, som kan blæse af, hvis det virkelig stormer, er bygget af de cykliske.

 

 

Geografi:

Når det går godt i USA går det ikke nødvendigvis lige så godt i Europa og omvendt. Danmarks store virksomheder er måske mere stabile end de brasilianske. Man kan købe enkeltaktier såvel som fonde med henblik på en geografisk spredning. Alt dette er værd at læse op på.

 

 

Market Cap – Cap(ital) størrelse:

Der er Large Cap, Mid Cap og Small Cap. Tre forskellige størrelser virksomhed.

De store har noget at stå imod med, de små potentielt gode vækstbetingelser.

Det kan være svært at sælge sine small cap aktier i modgangstider, hvorimod de store kæmper kan være lettere at afhænde – til den rigtige pris (for dem forstås, ikke for dig).

 

Nogle siger, at hvis blot man vælger tyve aktier fra det danske C25 indeks, så er man globalt/sektormæssigt spredt. Dette da de store danske virksomheder sælger deres varer til hele den ganske verden. Man kan også købe sig ind i nogle investeringsforeninger og på den måde opnå en stor spredning selv for få investerede midler.

Eller man kan gøre det virkelig besværligt for sig selv, som jeg, og gøre lidt af det hele. Plus en masse ekstra. Jeg har altid været fan af toppings;)

 

Således mit første take på et skriv om diversificering. Det bliver med overvejende stor sandsynlighed ikke det sidste.

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 7 – platformene, kurtagen og den langsomme blondine

 

 

 

Så kom dagen endelig, hvor jeg gennemførte min første handel på handelsplatformen DeGiro. Nogle vil måske klukle, når jeg nu her beskriver, hvordan jeg ikke rider samme dag som jeg sadler. Fordi det modsatte så ofte er tilfældet. Men når det kommer til mine penge, og i virkeligheden nok udelukkende når det kommer til dem, så har jeg det med at danse rundt om den varme grød i pænt lang tid. Jeg er simpelthen ræd for, at de forsvinder ud i den blå luft. Kvik nok ved mange andre lejligheder, men når det kommer til online/teknik/flere ledninger på een gang og deslige, så er jeg så blond som jeg syner.

 

Velvidende at jeg har kunnet spare ca 75,- ved hver enkelt handel med amerikanske aktier i kurtage ved at handle dem på DeGiro fremfor Nordnet, er det i måneder blevet ved tanken.

 

Min forklaring må være, at det har oplevedes besværligt. At skulle oprette depotet. Overføre nogle penge. Som så i øvrigt var bundet i aktier, der først skulle afhændes, på Nordnet. Så der skulle også træffes beslutninger om hvilke der skulle sælges og hvilke der skulle blive hos Nordnet – for nu. For der skal ikke sælges bare for at sælge/skaffe midler.

 

Der var også hele affæren med at lære en ny platform af kende. Vi snakker en kvinde som holdt fast i båndoptageren længe efter at cd-afspilleren var introduceret. Samme show med cd’erne da det hele kom online. Mobil fik jeg først da en arbejdsgiver mente, at det ville være rart med lettere access til mig. Ja, og sådan kunne jeg fortsætte. Miss Last Mover.

 

Men, jeg fik oprettet konti ved både DeGiro og Saxo Bank  for nogen tid siden. Så langt så godt. Og overførte også lidt penge til dem begge. Til DeGiro et så lille beløb, at det vitterligt kun var for at teste, om pengene virkelig havnede i mit depot. Det var det samme da jeg åbnede min konto hos Nordnet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har så lidt tiltro til alt on the WWW. Jeg tænker hver gang, at pengene vil ende et eller andet mistænkeligt sted fremfor det tiltænkte. Sådan er det vist bare, når man ikke helt har fanget konceptet bag det der internet-halløj.

 

Nå, men så gik tiden ellers. Jeg handlede stadig kun på Nordnet, og betalte den tåbeligt høje kurtage hver gang. Indtil den dag, jeg blev ledt over på “det nye Nordnet”. For der er alle gebyrer meget synlige. Og så kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at køre handlen igennem længere. Så medens jeg jævnligt ærgrer mig over MiFID II reglernes betydning for min adgang til amerikanske ETF’er, blev det også dem der til sidst fik mig til at tage springet til, et for mig, billigere alternativ.

 

Således presset på (de synlige) gebyrer, og varmet op af måneders dansen om grøden, gennemførte jeg her til aften min første handel på DeGiro. Der står nu en yndig lille aktie midt på dansegulvet i mit depot. Den får dog utvivlsomt mange dansepartnere at vælge mellem inden længe. Der er sat to ordrer i søen, som jeg håber bliver samlet op i morgen. Der er nemlig solgt ud gennem flere uger fra aktiedepotet i Nordnet, pengene er sendt retur til NEMkontoen i Danske Bank, hvor de ved snarlig ankomst bliver skudt afsted mod nye eventyr hos DeGiro.

 

 

De fonde jeg allerede har, bliver hos Nordnet, hvor de står lunt og godt i eget depot. Men de nye, i særdeleshed ETF’erne, vil blive købt ind i DeGiro. Der kan man nemlig kurtagefrit købe en ETF hver måned valgt ud fra en alenlang liste. Man kan læse mere om det  på DeGiros prisliste.

 

En opsummering af mine depoter:

 

Nordnet:

Et aktiedepot med pt ca 20 aktier, hvoraf mange pt holder vejret under vand. Nogle kunne man frygte helt havde glemt vejen op, og jeg har da også nogle gange lyst til at sælge nogle af de røde (har aldrig brudt mig om den farve), men der er faktisk ingen af dem, som jeg ikke stadig tror vil komme op til overfladen igen. Om ikke andet, så blot for en kort bemærkning, hvor jeg kan sælge.

Et fondsdepot med ca 12 fonde, en skøn blanding af aktivt-/passivt forvaltede fonde og ETF’er.

 

Saxo:

Et tomt depot og jeg er ikke helt sikker på, at der kommer noget i det. Dette vil jeg dog skulle beslutte inden alt for længe, da der er et skyhøjt inaktivitetsgebyr der træder i kraft efter nul handel i seks måneder.

Trods ophævelsen af minimumsgebyret, og den deraf meget lave kurtage, volder platformen mig nogle vanskeligheder. Det skyldes formentlig det med de blonde tendenser nævnt længere oppe, men der er nogle aktier jeg ikke kan finde, nogle aktier jeg godt kan finde, men ikke på alle de børser jeg mener de er på, og sådan fortsætter det.

 

DeGiro:

Et spirende aktiedepot.

I starten syntes platformen også lidt svær at finde rundt på, men jeg er ved at have fanget de store træk nu, og de har alt hvad jeg søger på, på adskillige børser. Kurtagen er lav, som i rigtig lav – amerikanske aktier til 4,50 DKK i kurtage (jeg betalte omkring 80 DKK på Nordnet – både ved køb og salg). Realtidskurser efter første køb af en amr. aktie hvilket holder en måned efter købet. På Nordnet er de konsekvent et kvarter bagefter. Det er ret træls synes jeg. Disse ting er naturligvis kun rigtig relevante hvis man handler en del. Det gør jeg.

 

Der kan være meget, der vejer for og imod, når man skal vælge investeringsbank og platform. Hvis man handler meget, kan der bestemt være penge at spare ved at vælge den ene fremfor den anden. På den anden side er det også vigtigt at føle sig tryg ved den platform man bruger. At kunne finde rundt på den.
Men det vigtigste er dog stadig at være med til festen. Om man så betaler lidt mere i døren eller ej.

 

Kh Blondinen

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 6 – fondene

Mine fonde og planerne for dem

Dette er ikke et egentligt bud på et generelt godt fondsdepot. Min tidshorisont er kort, min risikoprofil høj. I modsætning til mange omkring mig.
Jeg leger og lærer, og skulle jeg miste alle pengene, hvilket dog er ret usandsynligt, ville jeg være okay med det. Jeg går hverken efter tidlig pension eller tryghed. Foretrækker alle dage eventyret – som jeg også altid har formået at skabe kapital til.
Lægger vi de potentielle forskelle mellem os til side, kan mine valg af fonde måske alligevel fungere som inspiration.

Her et billede af de fonde jeg pt har i mit fondsdepot. Min mindste position er omkring 6.000,-:

Der er en overvægt af Asien/Emerging Markets og Tech. Dette bliver vejet op af, at der i mit aktiedepot er en del medicinalaktier og danske aktier. Og så er der i begge depoter en masse små blandede bolcher.

 

Tidshorisont:
Jeg er som udgangspunkt langsigtet i mit fondsdepot. Særligt mine sektorspecifikke ETF’er, forventer jeg ikke et nævneværdigt afkast fra, førend der er gået i hvert fald ti år. Ligeledes de fonde der er eksponeret mod Indien (og Emerging Markets). Med den forventede befolkningstilvækst i Indien, bør det gå de fonde godt, men det vil tage en rum tid, ti-tyve-tredive år forestiller jeg mig. Uden at det dog bør være helt kedeligt på vejen.

 

Den aktivt forvaltede Asien fond fra CWorldWide og den passive fond Fjernøsten fra Danske Invest udgør min lille Asien konkurrence mellem de to typer forvaltning. De klarer sig begge fortrinligt det meste af tiden. Men de rummer naturligvis også begge aktier som kinesiske Tencent og andre lignende aktier, der altså klarer sig godt nu, og som desuden kan være lidt besværlige og omkostningstunge at få del i som enkeltaktier (man kan købe Tencent på Saxo og DeGiro men minimum 100 stk). Jeg er spændt på at se, hvilken af de to forvaltningsformer, der vil klare sig bedst både inden, under og efter små og store korrektioner. Udbytterne forvirrer billedet lidt, men over tid, håber jeg alligevel at kunne lave et regnestykke, der kan vise mig, hvilken der er optimal at satse begges puljer på. Da de klarer sig godt, men er ret volatile, vil jeg sælge dem skulle der komme et godt afkast på (+10 procent). Så kan jeg altid købe op igen ved fald.

 

Fundamental Invest havde et lidt skidt 2017, som var her jeg købte den, men har over fem år, inkl 2017, skabt et afkast på ca 142 procent. Til sammenligning har den passive fond der dækker samme geografiske område fra Sparinvest lavet 90 procent på samme årrække. Det skal siges at sammenligninger mellem andre aktive og passive foreninger ikke nødvendigvis falder ud til den aktive fonds fordel. Hvis/når Fundamental Invest kravler op af hullet, og får skrabet en afkast sammen til mig, sælger jeg nok ud. Jeg håber at det sker inden for tre-fem år. Alt afhængig af mindre/større korrektioner.

 

Min favorit fond, som også var hovedårsagen til, at jeg kastede mig ud i ETF’erne, er fonden BOTZ, som rummer robotics og AI (artificial intelligence). Den har ligget helt i top siden jeg købte den, og selvom den også dykker hårdt, når markedet korrekter sig, er den den hurtigste til at blive glad igen. Næste gang den kommer op på et afkast på 10-15 procent, så sælger jeg nok og køber op, når den går ned. Der er en del volatilitet i denne sektor synes jeg at erfare. Det vil dog så nødvendigvis blive i en tilsvarende europæisk fond, da jeg ikke kan købe amerikanske ETF’er (kun sælge dem jeg allerede har) grundet de nye MiFID II regler.

 

Min nyeste fond er en indeksfond der tracker small cap i Europa. Den klarer sig godt nu, men jeg forventer at den vil klare sig dårligt, gennem en større korrektion. Små virksomheder har mindre at stå imod med i svære tider (korrektioner). Derfor vil den blive solgt inden alt for længe.

 

Solgte fonde:

Dem jeg har solgt fra siden jeg åbnede depotet i juni 2017, er,

  • Sparinvest Globale Aktier min. Risiko KL som særligt grundet dollaren ikke klarede sig så godt, men som også var fire år om at komme sig ovenpå den store korrektion i 2008, hvilket jeg givet min korte tidshorisont, ikke ville have mod på at vente på skulle det ske igen
  • CWorldWide Globale Aktier, klarede sig, ligeledes pga dollaren, ikke godt nok i forhold til deres meget høje ÅOP
  • Danske Invest Danmark indeks, købt som pendant til Fundamental Invest, men givet mine mange danske enkeltaktier, ikke nødvendig særlig ikke medregnet deres ÅOP
  • SOXX en ETF der tracker semiconductor-industrien, vurderede jeg også unødvendig, da jeg alligevel investerer direkte i enkeltaktier inden for den industri 
  • Fundamental Invest (lidt af min position) fordi mit tab blev stort. Særligt skulle der komme en større korrektion. Så hellere frigive nogle af midlerne til at købe op senere

Det var egentlig flere end jeg troede. Men jeg havde gode grunde til alle mine salg og fortryder ingen af dem.

 

Planlagte køb:
Jeg har planer om at købe en ETF der tracker de 50 største virksomheder (large cap) i Europa. Jeg afventer blot en mindre eller større korrektion. Hvis der kommer en mindre køber jeg halvdelen af den position jeg gerne vil opnår, for så at supplere med resten, når den store korrektion en dag rammer. Uanfægtet hvor lang tid jeg må vente på dette.

Hvis jeg var meget langsigtet, ville jeg blot købe lidt ind ad gangen og starte allerede nu. Evt via en kurtagefri månedsopsparing, via den ene gratis ETF man månedligt må erhverve sig hos DeGiro eller hos Saxo hvor der intet minimumsgebyr er, hvilket ville gøre det ligegyldigt om jeg køber lidt eller meget ad gangen rent kurtage/gebyrmæssigt.

Men siden jeg ikke er langsigtet, tåler jeg dårligt, at købe ind før en større korrektion. Hvis fonden er to-tre år om at nå op på før-korrektion niveau, vil det have været en dårlg investering, hvorimod jeg, hvis jeg køber nær en bund vil være bedre/mere frit stillet.

 

Risikoprofil:

Jeg arbejder med en rimelig høj risiko, særligt i  mit aktiedepot, men også her i fondsdepotet. Dette fordi tidshorisonten på mine samlede investeringer er relativ kort, samlede aktie-investeringer 1-3 år, nogle af fondene 1-5 år og kun få fonde, primært ETF’erne, op mod 20-30 år.

Billede af min reelle risikoprofil i mit fondsdepot:

 

Billede af udviklingen i mit fondsdepot:

Udviklingen i mit fondsdepot ligner den i mit aktiedepot blot med halvt så meget volatilitet. I januar var aktiedepotet oppe at 110 på grafen hvor fondene nøjedes med 105 og det sammen den modsatte vej.
Generelt synes jeg at det er gået godt. Særligt min ekstremt begrænsede erfaring taget i betragtning.

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 5 – klar, parat, start

 

 

En lavpraktisk guide til de første spæde skridt ud på det finansielle marked

 

  • Investeringsbank:
    Vælg hvorigennem du gerne vil gøre dine investeringer. Det kan være din egen bank eller en af investeringsbankerne. Flere af dem har fx lavere gebyrer end ens egen bank. Af dem kan nævnes de tre mest gængse for fritidsinvestorer: Saxo Bank, DeGiro, Nordnet. Der er flere muligheder, som typisk er rettet mod investorer med mere erfaring samt et højt handelsfrekvens, fx mange handler dagligt (her kan du læse mere om de forskellige muligheder).

 

  • Depot:
    Åben en konto/et depot – eller flere: det er gratis at have flere depoter samt flytte dine penge rundt mellem dem (og din almindelige bankkonto), men det koster et gebyr, hvis du vil flytte aktieposter rundt, efter de er indkøbt i et depot. Det kan altså godt betale sig, at lægge en strategi for dette inden du begynder at handle. Du kan fx overveje, om du vil have forskellige depoter til forskellige typer af værdipapirer, risikoprofiler eller tidshorisonter.

 

  • Investorprofil:
    Overvej evt om ting som etik/ansvarlighed, ligestilling mellem kønnene på direktionsgangen, en personlig tilknytning til en virksomhed (fx et tøj-/bilmærke du selv bruger), maksimal profit eller andet har særlig betydning for dig og derfor er noget du kan være opmærksom på, når du vælger aktier/investeringsforeninger.

 

  • Økonomi
    Overvej om du har mulighed for at investere for fx et fast månedligt beløb, et varierende månedligt beløb, en mindre opsparing, en større opsparing eller en blanding.

 

  • Tidshorisont:
    Overvej hvor længe du evt vil kunne undvære de penge de investerer. Hvis der kommer en større korrektion i markedet, vil dine penge potentielt være mindre værd i en kortere/længere periode. Det er ærgerligt ikke at have tid til at afvente den efterfølgende optur. Sørg hellere for at have tilpas med penge stående i banken, så du ikke bliver tvunget til at sælge på et uhensigtsmæssigt tidspunkt.

 

  • Risiko:
    Overvej hvad din risikoprofil er. Er du til høj risiko: fart, kurser der stiger/falder meget, sus i maven og deraf behov for megen følgen med i markedet, nyheder og dit depot. Eller er du til lav risiko: ro i sindet, stabilitet, ej behov for at følge for meget med.
    Det kan være svært helt at vide før man begynder, men mærk efter som tiden går og din erfaring bliver større og giv dig selv plads til at skifte mening.

 

  • Start:
    Her kan du så enten lave en komplet strategi (hvilket du kan læse mere om i næste indlæg) eller kaste dig ud i det og lære det løbende.
    En mulighed er fx at købe en enkelt aktie og potentielt også en enkelt investeringsforening, evt i hver sit depot. Så vil du stille og roligt begynde at lære din valgte handelsplatform at kende.

 

  • Entry/exit:
    Hvornår skal man købe og sælge. I starten (såvel som senere) kan det være en mulighed at kigge på fx en akties graf for en dag/uge/måned. Derefter vælge et punkt i “dalene”, som kursen har ramt flere gange og vælge det som sit entry punkt.
    Når man gerne vil sælge, kan man gøre det samme, men omvendt. Vælg et punkt på toppene, som kursen har ramt flere gange eller som man med rette kan forvente, at den vil ramme senere. Dernæst vælger man, hvor lang tid man vil vente på at kursen ramme ens entry eller exit punkt, fx en dag, en uge eller en måned eller mere.
    Hvis det er din stil, så kan du evt holde øje med en aktie gennem nogen tid før du placerer din ordre. Det kommer an på ens tålmodighed og stil.

 

  • Afkast/tab:
    Overvej hvor mange procents afkast du gerne vil opnå med aktien. Det kan fx være, at du har hørt, at en akties pris pt er 10$ og forventes at ramme 15$ i løbet af et halvt år, dvs en forventet 50 procents stigning.
    Så kan du evt planlægge at sælge, når du er oppe med 40 procent (hellere sikre gevinst i tide end at miste hele afkastet, ved et potentielt fald i kursen. Mange platforme kan sættes til at sælge automatisk, men man kan også selv holde øje (det gør jeg fx).
    Hvis du er i tvivl om, hvad du kan forvente af en aktie, kan du også beslutte at sælge, hvis du går meget i minus, fx efter 10 eller 20 procent.
    Men medmindre at virksomheden oplever meget stor konkurrence og/eller der er risiko for at den går konkurs, kan kursen potentielt stige igen senere. Kig evt på kursen bagudrettet, uden at det dog på nogen måde er en garanti for den fremtidige udvikling.

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 4 – min vej ind på aktiemarkedet

(Skrevet 22.11.17 – offentliggjort første gang på Ladies First websitet ifbm. en kampagne om investering)

 

 

Min vej ind på aktiemarkedet

Jeg har altid haft en ro vedrørende penge. Selv når der ingen var, ja, endda når der faktuelt minus var. Har altid vidst, at jeg kunne gå ud og skaffe/tjene de penge jeg havde brug for. Uden på nogen måde at “komme fra” penge. Jeg voksede op på Vestegnens villaveje med den røde Lada parkeret udenfor. Senere er mine midler vokset gennem privilegier, held, snuhed og hårdt arbejde.
Mit forhold til penge kort fortalt. Comes semi easy, goes super easy og til evig fascination. Som barn i form af Joakim Von Ands fyldte pengetank og som voksen i form af aktiemarkedet. Begge dele virkede stort set lige utilgængelige.

Det var sådan det var. Nu er det anderledes.

 

Jeg havde nogle penge placeret på højrentekonti frem til renten faldt og aftalerne ikke kunne fornyes. Det var lidt øv. Så foreslog min bank, at de placerede pengene i en “pasningsordning”. Kært tænkte jeg – mine penge er ligesom vuggestuebørn eller smågrise der nu bliver passet ude. I bankverdenen betyder det dog blot, at de investerede mine penge i aktier og des lige efter en samtale om min risikoprofil. Og det gik sådan set fint nok. Ikke prangende men nogenlunde samme afkast som højrentekontiene. Indtil en dag jeg hørte nogen omtale min nuttede pasningsordning som “et leverpostejs-produkt”. Og der skal jeg ellers nok love for, at der blev fyret op under mig. Den ville jeg ikke have siddende på mig.

Så med pengene alligevel frigivet fra “vuggestuen” grundet noget boligrelateret, samt en lang (studiefri)sommer foran mig tænkte jeg, så er det nu, nu får vi styr på “det der aktiemarked-halløj”. Og jeg vidste det ikke der, men jeg kan godt være ret grundig når det tager mig. Sådan virkelig grundig. For det skulle sørme være ordentligt. Jeg havde hverken lyst til, at miste de mange penge jeg nu selv stod for, at skulle forvalte, ej heller, havde jeg lyst til, at miste min kinamands tro på, at jeg er hende der kan alt. Helt selv. Jeg var altså investeret i mit projekt på flere niveauer.

Men der er ikke meget, der er værre i min optik end at stå foran nyt land, jeg gerne vil indtage og vide nada. Det der med at føle mig uvidende matcher helt ekstremt dårligt med min “jeg kan alt attitude”. Men jeg ved også af erfaring, at hvis jeg tager et lille skridt, og et til, og et til og fortsætter med det, bliver jeg klogere. Så jeg påbegyndte min research. Ingen bøger, det rækker min tålmodighed ikke til, ej heller blogs, men mange meget lange tråde i diverse aktie- og investeringsfora på Facebook, websitet Morningstar blev hyppigt besøgt, Millionærklubbens podcast lyttede jeg til dagligt, jeg mødtes med ligesindede, spurgte min investeringskyndige stedfar til råds samt googlede alt jeg ikke forstod. Hvilket var en del. Og sådan blev jeg ved med at læse, og følge med, og researche alle de ting, jeg før ikke vidste hvad var, indtil der lå en uhyre gennemtænkt strategi for mine samlede investeringer. En strategi jeg også løbende havde bedt andre vurdere.

 

Og så åbnede jeg et depot til aktiehandel. Eller, det vil sige, jeg dansede rundt om tanken om at åbne et depot i nogle uger, og så gjorde jeg det. Derefter gik nogle uger med samme dans op til første overførsel af blot en enkelt lille procent af min samlede investeringspulje til depoter samt inden første handel blev gennemført. Jeg var simpelthen så nervøs for ikke at få læst “alt det med småt”, for ikke at kunne få mine penge ud igen og for, at jeg ville tabe alt i samme sekund jeg købte det. Selv nu, i omegnen af 150 handler senere, holder jeg stadig vejret når jeg trykker køb og sælg.

Strategien efter den fire-seks måneder lange research-periode var, at sætte en tredjedel i enkeltaktier fra det danske C20 indeks, en tredjedel i virksomhedsobligationer samt en tredjedel i investeringsforeninger fordelt 50/50 i aktive/passive fonde. Desuden ville jeg være bredt eksponeret geografisk og inden for diverse sektorer. Det var planen. I praksis viste det sig, at virksomhedsobligationer ikke var smart til mig, af grunde som jeg gerne uddyber ved anden lejlighed. Det viste sig også, at jeg var lidt mere risikovillig end ventet og nysgerrig på andre aktier end de blot tyve der er i, ja, C20 indekset. Så min teoretiske plan ændrede sig i mødet med virkeligheden, som det vel så ofte er tilfældet.

 

I dag har jeg to tredjedele af mine investerbare midler stående i enkeltaktier i et depot og den sidste tredjedel i et andet depot kun med fonde. I aktiedepotet som jeg forvalter meget aktivt, hvilket i praksis vil sige, at jeg handler ca fem gange ugentligt, huserer særligt amerikanske tech-aktier (semiconductor, cloud), nogle enkelte C20 aktier, en del biotek plus lidt blandede bolcher der giver mig den ønskede spredning. Der ligger typisk mellem 15-20 aktier i depotet.

Fondsdepotet eksponerer mig via mine pt 12 fonde mod henholdsvis: det globale marked, Asien, Indien, Emerging Markets, Europa, Danmark samt mod sektorerne Semiconductors, Chemicals og Robotics/AI. Nogle både via en aktivt samt en passivt forvaltet fond – jeg kører en lille intern konkurrence mellem de to former for fonde.

Min fordeling er ca 40 procent i indeksfonde, 30 procent i aktivt forvaltede fonde og 30 procent i ETF’er.

Jeg er foreløbig rigtig godt tilfreds med både min strategi, som jeg tilpasser as I go, samt mit foreløbige afkast på samlet set ca 5 procent på tre måneder.

 

Mine gode råd, tyvstjålet fra andre, er:

  1. Invester max 8 % i en enkelt aktie (jeg har det personligt bedst med 6%) dog gerne minimum 5000,-
  2. Sørg for at være bredt eksponeret både i forhold til sektorer samt geografisk
  3. Vær tålmodig, noget jeg selv øver mig i dagligt

Men det vigtigste er bare at komme i gang. På den måde som passer allerbedst til dig. Og alle vi andre er her til gensidig støtte og sparring <3

Kh Sarah 

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 3 – den viden der ligger til grund for mine investerings-beslutninger

 

Den viden der ligger til grund for mine investerings-beslutninger

Millionærklubben har et slogan: “Den bedste investering er den tid du lytter”.

Efter at have tilbragt alle mine hverdage i op mod et år sammen med de to kvindelige værter Bodil Gantzel og Pernille Enggaard samt de mandlige porteføljemanagers Lars Persson, Lau Svenssen, Tom Hougaard, Mogens Vad samt det nye yngre æg i kurven Phillip Gunst, er jeg enig.

Men det var jeg såmænd fra den dag Bavarian Nordic faldt, og jeg både havde solgt ud af aktien ugen forinden (pga Lars Perssons og Lau Svenssens bemærkninger om hvilke risici der var forbundet med Prostvacs fase tre forsøg), samt fik købt til udsalgspriser grundet den mail jeg fik fra Shareville om at Lau Svenssen havde solgt aktier i hans elskede Matas og i stedet købt Bavarian. Den nyhed fik mig nemlig fluks ud af sengen og ind foran computeren. Og med et blev “gevinsten” ved at lytte til Millionærklubben ret konkret.

Jeg lytter altså til radioprogrammet/podcasten hver dag inkl den markedsudsigt de lægger op om fredagen for kommende uge. Dette kan for nogle måske synes som mange timer at bruge på lige det, men jeg lytter i bilen, på gåturen, på crosstraineren, under madlavningen og opvasken. Og alt det går der altså snildt en time dagligt med.

Når jeg falder over andre podcasts eller tv-dokumentarer der omhandler investering/penge/økonomi giver jeg bestemt også dem en chance (om end der kan være nogle jeg vælger fra af forskellige årsager). Netflix har en del film/dokumentarer om investering, økonomi, virksomheder osv. Fx Banking on Bitcoin, Dirty Money, Betting on Zero, The Big Short m.fl. Der ligger også en skøn dokumentar om Warren Buffet på Youtube.

Jeg tager også gerne til diverse arrangementer som fx Millionærklubbens event i Odense i efteråret, Nordnet(skolens) gratis arrangement om gearing på Comwell i Aarhus, hvor også John Stihøj fra Aktieinfo omtalte forskellige aktier samt Unge Aktionærers event med Nordnet og Per Hansen på BSS i Aarhus også i efteråret.

Den viden der fx gjorde indtryk på mig til disse tre events, var, da Per Hansen talte om, at god ledelse, som fx hos DSV er key. I Odense, at Chr. Hansen primært er ejet af store pensionsselskaber, hvilket gjorde at jeg solgte mine da jeg kom hjem – set i bakspejlet ikke den mest indbringende beslutning, men det føltes ikke rart, at jeg kunne blive tromlet hvis pensionsselskaberne pludselig trak sig, uden at fortælle det til mig.

Det næste event jeg tager til, bliver C WorldWides investor-konference i Aarhus. Det har jeg gjort mig fortjent til, da jeg har et par af deres (ret dyre i ÅOP) fonde i mit fonds-depot.

 

Nå, men for at blive mere konkret. Jeg er jo ret optaget af, at opnå optimal spredning af mine investerede midler. Mere om dette i et andet indlæg, jeg også arbejder på, men pt kan du læse lidt om det i dette blogindlæg. For nu kan jeg blot kort fortælle, at jeg gør mig mange strategiske overvejelser i den retning.

Derfor ledte jeg forleden efter en europæisk funderet ETF der tracker de største europæiske large cap virksomheder. Large cap fordi de skulle være mere modstandsdygtige i en større korrektion og jeg delvis ruster mig til en sådan, Europa fordi dette kontinent er spået et godt ti-år af flere økonomer, ETF fordi de gebyr-mæssigt ligger absolut i den lavere ende og europæisk funderet da vi her i DK ikke længere har adgang til amerikanske ETF’er efter de nye MiFID II regler trådte i kraft.

Jeg startede med at søge på Google efter “large cap Europe ETF”. Og så orienterede jeg mig i alle de øverste forslag. Ishares som ifølge deres website er den største udbyder af ETF’er og forvalter 1 trillion dollars fordelt på 800 ETF’er, dukker gerne op, hvis man søger på “ETF”. Man kan med fordel bare søge direkte mellem deres fonde på deres website, hvis man leder efter en ETF, der tracker noget specifikt.

Når man laver en søgning på Google efter en fond eller aktie, kommer der også gerne en stribe artikler frem, som sammenligner de forskellige fonde/aktier og gerne fremhæver en top tre, fem, ti. Hvis man klikker sig ind på et af disse sites, er der gerne andre ting der kan inspirere. Et sådan site kunne eksempelvis være seekingalpha.com.

Jeg kunne lige såvel have startet min søgning på Morningstar.dk, men det er en smule mere omstændigt. Der er mange valg at træffe på vejen og hvis jeg er lidt utålmodig, starter jeg ofte på Google. Det er dog gerne en proces der løber over flere dage og jeg vil gætte på at jeg bruger i omegnen af 5-10 timer på et emne. Det lyder måske af meget, men jeg synes at tiden flyver afsted og oftest bliver jeg klogere på en masse andre fonde/aktier undervejs.

På markets.businessinsider.com kan man, ved at søge på en specifik aktie, se hvad store globale analysehuse mener om aktiens pris, hvad den hhv laveste, højeste pris er samt hvad median-prisen er, og der tjekker jeg, hvor den aktie jeg er ved at undersøge, pt prismæssigt ligger placeret i det spænd (billedet ovenfor er taget fra dette site).

En del af min proces er desuden at kigge på fondens/aktiens graf på min handelsplatform, se hvordan den har udviklet sig over tid, hvordan den eventuelt klarede sig gennem finanskrisen i 2008, hvor gammel en fond er, og hvor længe den samme manager har forvaltet den.

Jeg ser også hvad der skrives om fonden/aktien på diverse Facebook-fora som fx Proinvestors Aktiesnak, der administreres af investor Helge Larsen, eller Danske Daytradere, der er det sociale forum knyttet til websitet daytrader.dk, begge administreres af Erik Bork og Christian Kongsted. Ligeledes Shareville, det sociale netværk der er knyttet til investeringsbanken Nordnet, hvor man kan se, hvem der ellers har fonden/aktien. Her kigger jeg eventuelt, om andre ejere af fonden/aktien generelt har succes med deres investeringer eller ej.

Børsen.dk kigger jeg i via appen eller websitet hver/hveranden dag, men har ikke til dato fundet noget der, der har haft stor indflydelse på mine investeringsvalg. Uden at det dog stopper mig fra at holde mig opdateret på mediet. Måske hvis jeg søgte på de respektive fonde og aktier ville jeg blive klogere, men som ikke-abonnent har man jo noget begrænset adgang. Jeg vil overveje at investere i et abonnement hos Børsen – måske ud fra samme devise som den jeg indledte dette indlæg med.

Det omtalte site daytrader.dk har i øvrigt en rigtig fin samling relevant information, i alle retninger, for nye såvel som erfarne investorer, ligesom man kan finde megen gratis information på sin handelsplatform. På Nordnet er der fx en lille nyhedsoversigt relateret til den fond/aktie hvis graf man kigger på – på den gamle version i al fald.

Også investopedia.com er et fint site til informationssøgning samt opklaring af diverse ukendte udtryk.

Ja, og så er jeg personligt glad for Christopher Wold og hans tekniske analyser, som jeg dog har haft varierende held med at følge. Dette handler formentlig mest om, at jeg ikke fra starten fik fat i hans enter/exit kurser. Det er blevet bedre med tiden. Man kan følge ham på Twitter under navnet Sqwii, ligesom han jævnligt både er med på telefonen samt i studiet hos Millionærklubben. Man kan også betale for adgang til (flere af) hans analyser via hans eget website sqwiitrader.com.

 

Nå, for lige at afslutte “min søgning” så har jeg altså gennem nogen tid siddet og nørdet med at finde optimal eksponering mod Europa, i en tid hvor en korrektion måske står for døren (både en mindre samt en større), men også i en tid hvor Europa er blevet spået et godt ti-år.

So far er jeg landet på disse to. Den første, iShares Core EURO STOXX 50 UCITS ETF koster sølle 0,1 procent i ÅOP. Den anden, iShares Edge MSCI Europe Minimum Volatility UCITS ETF, som udover alt det ønskede, desuden tilstræber en lav volatilitet koster 0,25 procent i ÅOP. Så vi er stadig i den absolut lavere ende når vi taler fonde.
Til sammenligning koster de billigste danske indeksfonde ca. 0,5 procent i ÅOP. Altså det dobbelte af den dyreste af de to omtalte.

Det er værd at bemærke, at jeg investerer for en større sum penge (fremfor en månedlig opsparing). Og at jeg sagtens kan finde på at kaste mig ud i en aktie uden at undersøge den det mindste. Her vil jeg dog typisk nøjes med et “frimærke”, som for mig er knap 1 procent af mine samlede investerede midler.

Mit vigtigste redskab vil jeg nok mene er min intuition Men denne er jo netop baseret på alt den ovenstående research;) 
Det handler i øvrigt for mig, lige så meget om at lære, og at hygge mig med selve læringen, såvel som den konkrete handling med at investere, hvilket jeg i dén grad gør, som det handler om, at gøre mig umage for at få mine penge til at blive til flere penge.

Husk at det her er min vej. Jeg kan godt lide at researche og har masser af tid til rådighed. Din vej ser potentielt helt anderledes ud. Hvis du har lyst til at fortælle om den, så skriv endelig en kommentar. Sammen bliver vi klogere. Her såvel som i det store Facebook community Moneypenny – Kvinder som investerer <3

 

Kh Sarah

 

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)

No 2 – fornyet fokus på min overordnede investerings-strategi

 

Fornyet fokus på min investerings-strategi! <3

Min rejse ud over de finansielle stepper har været ekstremt spændende og begivenhedsrig. Jeg startede med at skrabe et flot afkast hjem over sensommeren, særligt på amerikanske tech aktier, hvilket jeg skrev lidt om i dette blogindlæg hos Ladies First. Min taktik var, at sælge hver gang jeg havde et afkast på 9-10 procent. Det gik godt og jeg var oppe med 5-6 procent efter nogle måneder. Dog kun for at blive slået hjem til start igen i starten af vinteren. Derefter havde jeg en optur (plus 10 procent) i løbet af januar i et forrygende hurtigt tempo. Men, dykkede ned til et flot rundt nul i start februar.

De seneste dage og uger er det gået op for mig, at al den tid jeg lagde i at opbygge og holde øje med min meget omfattende (og diversificerede) portefølje, der rummede ca 33 aktier og 15 fonde, har jeg de seneste måneder lagt i det pt 1600 kvinde-store Facebook community jeg administrerer med en partner ‘Moneypenny – Kvinder som investerer‘, samt i al den aktivitet som det medfører også bag kulisserne -her arbejdes fx på websitet eQuinomics.dk og på event som denne workshop om investering hvor 40 skønne kvinder fra Aarhus/Østjylland allerede har købt en billet.

Det dur jo ikke, for mit aktiedepot er lavet til dans ikke til bænken. Så, nu har jeg lagt mig i selen. Fast besluttet på, at der skal være plads til det hele. Og endnu en gang har jeg kærligt kastet mig over min investeringsstrategi.

Min mission er, at sikre et afkast inden en større korrektion. Samt flytte mit meget aktivt forvaltede aktiedepot fra Nordnet som er dyr for mig i gebyrer, over til Saxo som vil være markant billigere givet min høje handels-frekvens og forkærlighed for udenlandske aktier. 
Derfor sælger jeg i disse positive markedsdage de af mine aktier, der har et positivt afkast på 8-10 procent eller derover. Dette for, forhåbentlig, at undgå at miste mit afkast nok en gang under den næste mindre korrektion. Jeg forsøger at blive klogere hele tiden:)
Når så næste mindre korrektion rammer (mindre = minus 8-10 procent), har jeg rede penge at købe billigt ind for. Og jeg har min indkøbsliste parat. To af dem faktisk. En liste over alle mine favorit-aktier, dem jeg i disse dage sælger, og som jeg gerne swingtrader (dvs aktier jeg har så kort tid som en dag eller så lang tid som nogle mdr). Samt en over de aktier jeg synes er ALT for dyre (forstået som bekostelige, jeg skal ikke gøre mig klog på hvad den rette/fair pris er for en given aktie), men meget gerne vil købe på sigt til en markant lavere pris end den nuværende. Ved næste udsalg køber jeg ind i mit Saxo-depot der står og venter på at blive fyldt op med lækre spændende aktier. Mit fondsdepot bliver stående hos Nordnet. Dette depot rummer nogle fonde der er tænkt som langsigtede investeringer. Jeg har desuden en del amerikanske ETF’er heri, som jeg ikke kan købe på ny under de gældende MiFID regler.

 

Så, spændende tider i vente. Et tomt aktiedepot, der afventer sine første beboere ved næste mindre korrektion. Når denne korrektion vender og forventeligt bliver til en mere generel optur frem mod sommeren, vil jeg være klar til at sælge både disse Saxo-beboere samt de resterende Nordnet (aktiedepot)-beboere, efterhånden som de rammer et positivt afkast på ca 10 procent.

Det skal siges, at jeg har en håndfuld aktier med et markant negativt afkast, som jeg i varierende grad stadig tror på, og som må ligge og vente hos Nordnet, til den dag de formår at kravle op ad den lange røde stige og kaste et smil afsted mod mig.

Dernæst er planen at sælge langt de fleste (måske alle) aktier og kun beholde fundamentet, mit fondsdepot hos Nordnet, for at være klar til at springe ud i udsalget, som en glad Joakim von And med masser af penge på lommen, når blodet flyder i gaderne. Jeg vil dér gøre mig ekstremt umage for at undvige de faldende knive, men vente med at samle dem op, til de roligt ligger og venter på mig nede på bunden.

Wuhuu, jeg glæder mig! 😀

 

Kh Sarah

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)